Fra adeligt herresæde til en del af Danmarks Naturfond

Skovsgaard Gods opføres i slutningen af 1300-tallet, mens det første officielle ejerskab, under væbneren Peder Modeskal, er dateret til 1457.

Modeskals adelsslægt fører godset og herregårdsdriften videre gennem intet mindre end ni generationer, inden det i 1760 sælges på auktion til tre langelandske brødre ved navn Michelsen. Brødrenes bondeslægt fortsætter af forskellige veje godsejerskabet hele vejen frem til 1979.

Undervejs i Michelsen-slægtens periode nedrives og genopføres Skovsgaards hovedbygning. Før nedrivningen i 1887 var bygningen en såkaldt borggård, mens genopførelsen udgør den røde renæssance-inspirerede hovedbygning, som stadig står i dag.

Sagnet om det onde spøgelse og den hvide dame

Stig Pors var gennem ægteskab blevet herre på Skovsgaard Gods i maj 1559. Han var født i 1544, var med i 7-årskrigen og døde i 1603 i København. Det fortælles om han, at han var en direkte ugudelig krabat. Han og han kammerat Melchior Hvas fra Hjortholm Gods gjorde så mange onde gerne, at de var dømt til at gå igen efter deres død. Nu skulle Stig Pors eftersigende gå igen ude i Skovsgaards skove.

Hans søster, jomfru Ellen Pors, flyttede med ham til Skovsgaard Gods. I papirerne kan vi ikke se nogen steder, at han havde en søster, der hed Ellen, men sådan er hun nu kendt. Ifølge frk. Ellen Fuglede var Ellen Pors kendt som den hvide dame på slottet, men havde aldrig selv set hende.

Sagnet siger, at Ellen Pors på en en gåtur kidnappet af trolde og blev ført ned i en høj. Hendes venner fra Skovsgaard fik reddet hende ud derfra. Hun havde fået en brudekjole på, hvor det ene ærme manglede, og i sin hånd havde hun en kniv og en ske. Den høj, hun blev fanget i, hedder i dag Ellens høj og kan skimtes godsets vinduer.

Frk. Ellen Fuglede (1902-1979)

Frk. Ellen Fuglede var den sidste og eneste arving til Skovsgaard Gods. Hun blev født i København i 1902, men efter skilsmissen mellem hendes mor, Thyra Fuglede f. Laurtizen Møller (1870-1951) og hendes far Niels Christian Mathias Fuglede, flyttede hun og hendes mor tilbage til Skovsgaard.

På grund af hendes mor voksede Ellen op med en mistro til mænd, hvilket formentligt er grunden til, at hun aldrig giftede sig på trods af hendes smukke udseende. Til gengæld omgivede hun sig med katte, hvor en særligt udvalgt var kendt under navnet 'Godsejeren'. Da hun ikke havde nogle arvinger, var det meget vigtigt for hende, at stedet kunne bevares som en helhed. Derfor testamenterede hun godset og det 389 HA til Danmarks Naturfredningsforening og blev overtaget af Danmarks Naturfond.

Arven til fonden er en gave, men også en opgave. For den ugifte Frk. Fuglede var naturen omkring Skovsgaard hendes kæreste eje, hvorfor det var hende magtpåliggende, at ejendommen og naturen efter hendes død ikke blev udnyttet eller bebygget, men forblev på naturbevarende hænder.

Skovsgaards arkitektur

Selvom Skovsgaard som gods og herregård stammer helt tilbage til år 1457, så har ingen af godsets nuværende bygninger nogen særlig høj alder. Dette skyldes dels nedrivningen af hovedbygningen i 1887 og en stor ildebrand, der fandt sted i 1854.

Dele af den gamle renæssancegård kan stadig ses i havehuset, der blev opbygget af genbrugsmaterialer fra den forrige hovedbygning fra 1600-tallet. I dag bruges det som Frivillighus til godsets mange frivillige. Slottet fra 1889 er i nyrenæssancestil med fuld kælder til tyendet, og to hele etager med i alt 21 rum til herskabet.