4 verdenshjørner, 117 strømforsøg og 1 luftskib. Stærke naturkræfter og en sitrende idé om elektricitet er på spil, når du og H. C. Ørsted tager på en eventyrlig og sanselig jagt efter store opdagelser på Langeland. Den app-baserede forestilling er skabt til alle fra 8 år.

Turen begynder i Rudkøbing, og du vælger selv din vej rundt på øen gennem tre akter. I Rudkøbing møder du den 12-årige H.C Ørsted på sin sidste skoledag hos parykmageren. Det viser sig at være en skæbnesvanger dag for Ørsted, og han skal tage et valg om at drage ud i verden, bestå nogle prøvelser og gøre en stor opdagelse. Herefter er der op til publikum selv at bestemme, hvad der sker. Om man vil følge historien nordpå eller tage mod syd.

Mod Strømmen er en eventyrlig opdagelsesrejse, og både Inge Lehmann, Albert Einstein, Marie Curie og Tycho Brahe dukker op, mens unge Ørsted går efter lyden og leder efter det, ingen kan se. En forestilling om at gøre store opdagelser i verden og i sig selv.
Hvilken vej vælger du?

Sådan gør du:

Du starter i Rudkøbing, ved Gåsetorvet og statuen af H.C. Ørsted (Brogade 13). Når du har gået AKT 1 VEST i Rudkøbing, skal du vælge, om du vil opleve AKT 2 NORD i Tickon i Tranekær eller AKT 2 SYD ved Bagenkop Lystbådehavn. AKT 3 ØST er ens for alle og starter ved Skovsgaard Gods. Du kan tage en folder med et oversigtskort i ved startstedet i Rudkøbing. Alle tiderne herunder er inklusiv gåtid retur til bilen ved de enkelte akter.

Varighed

  • Mod Strømmen varer ca. 2 timer og 45 minutter plus transport (ca. 1 time)
  • AKT 1 VEST: Tager tur/retur ca. 50 minutter
  • AKT 2 NORD: Tager tur/retur ca. 40 minutter / AKT 2 SYD: Tager tur/retur ca. 35 minutter (du skal kun vælge en af akterne)
  • AKT 2 ØST: Tager tur/retur ca. 75 minutter

Du kan gå alle tre akter på en dag, eller vælge at tage dem over flere dage. Når du har downloadet akterne, kan du gå dem lige så mange gange du vil og når du vil.

Klik på kortet for at se det i fuld størrelse eller hent hele vejledningen/folderen her.

Digital folder

Hent den digitale folder her

Om Mod Strømmen

Mod Strømmen er støttet af Kulturregion Fyn. Den er skabt i samarbejde med Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Langeland Museum, Skovsgaard Gods og Tickon – Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur.