Publikum

Hvorfor må publikum ikke fodre dyrene?

Det kan være fristende at tilbyde dyrene et æble eller en gulerod fra madpakken, men det er en rigtig dårlig idé:

Det er afgørende for alles sikkerhed, at dyrene ikke er opsøgende overfor mennesker, og det bliver de, hvis de forbinder mennesker med godbidder. Hvis vi observerer, at et dyr bliver opsøgende, vil det blive fjernet fra arealet.

Dyrene er nøjsomme og trives på en grov diæt. Hvert år er der sager med (ride)heste, som bliver alvorligt syge af at være blevet fodret af velmenende mennesker, som kommer forbi deres fold. Vi vil for alt i verden gerne undgå, at vores dyr lider pga. misforstået godhed.

Må man ride i Vildgræsningsområdet?

Der har aldrig været fri ridning på Skovsgaard Gods, og sådan vil det fortsat være. Man vil dog godt kunne opleve en enkelt rytter eller to på arealet. Vi har indgået aftaler med udvalgte ryttere, som hjælper os med at undersøge, hvordan ridehestene og vores ponyer reagerer på hinanden. Deres erfaringer skal være med til at afgøre, om det på sigt skal være tilladt at opleve vores arealer på hesteryg.

Må jeg cykle i området?

Ja, og kun på vejen og de større stier. Trampestier og dyreveksler er forbeholdt dem, der bevæger sig på egne ben.

Må vi tage hunden med?

Ja, og den skal være i kort snor hele tiden på hele Skovsgaard Gods, både indenfor og udenfor hegnet. Dette er af hensyn til jeres egen sikkerhed, dyrelivet og andre besøgende. Hvis hunden er meget udadreagerende eller endnu ikke har lært kunsten af gå nogenlunde pænt i snor, er det bedst at lade den blive hjemme.

Hvis du gerne vil lade din hund løbe frit, kan vi anbefale at de to hundeskove på Langeland: https://www.hundeskovene.dk/kommuner/langeland-kommune/

Må jeg færdes udenfor stierne?

Ja – hvis du er til fods, må du færdes på hele arealet. Det er ofte uden for stierne, at man får de største oplevelser. Men vær opmærksom på, at der kan være meget vådt i nogle områder især om vinteren og foråret.
Bemærk at kvæget er vant til, at mennesker færdes på de større stier, så når du går uden for stierne, skal du være mere opmærksom på kvæget.
Der er 2 zoner, hvor færdsel er reguleret. I den ene er der adgang forbudt hele året og i den anden er det i fuglenes yngletid.

Kan jeg komme rundt i kørestol og med barnevogn?

Det er muligt at færdes på befæstede grusveje med kørestol og barnevogn. Der er opsat klaplåger ved indgangene til området.
Fra P pladsen i Konappe skov er der en rundtur igennem skoven som er egnet til kørestolsbrugere.

Må vi samle svampe og plukke bær og planter?

Nej, der må ikke plukkes og samles til husholdningen. Naturen i vildgræsningsarealet skal påvirkes mindst muligt. Vi har rigtig mange gæster i området, og det er vi glade for. Men hvis alle plukker lidt ramsløg, samler nogle svampe og tager en skålfuld brombær med hjem, så bliver der fjernet rigtig meget føde, som dyrene skal leve af.

Vi forstår godt, at det at smage på naturen er en vigtig del af naturoplevelsen for mange, og det er en god måde at engagere børnene. Derfor er der ikke noget i vejen for at snuppe et par skovhindbær, smage på et bøgeblad og mærke, hvordan duften af hvidløg breder sig, når man nulrer et ramsløg. Så tag en smagsprøve og lad resten være.

Til gengæld er det ikke tilladt at plukke blomster og slet ikke at grave planter op. Vi har flere truede arter på arealet, som vi gerne vil passe godt på.

Er det sikkert at færdes i en indhegning med store dyr?

Man skal altid udvise forsigtighed og respekt, når man færdes blandt store dyr. Men med fornuftig opførsel, mener vi, det er trygt at færdes på vores arealer.

På Skovsgaard Gods går dyrene i én stor indhegning på ca. 250 hektar. Det betyder, at der er masser af plads til, at både dyr og mennesker kan undgå at komme for tæt på hinanden. Samtidig forbinder dyrene ikke mennesker med mad, og vil derfor ikke være tilbøjelige til at opsøge mennesker. Hvis de alligevel gør, er der plads nok til, at man lige så stille og roligt kan gå væk fra dem.

De ganske få ulykker med græssende dyr og naturbrugere, der er registreret i Danmark og Europa har de fællestræk, at menneskene ikke har respekteret mindsteafstanden til dyrene eller hunde er kommet for tæt på dyrene.

Derfor er det vigtigt at overholde følgende regler, når I færdes i blandt græssende heste og kvæg – både på Skovsgaard Gods og andre steder, hvor man kan møde dyr:

  • Bevæg dig roligt rundt på området og undlad støjende adfærd og hurtige, pludselige bevægelser i nærheden af dyrene.
  • Til fods, hold god afstand til dyrene -mindst 25 meter
  • På cykel eller bil, vent med at passere til dyrene er gået videre eller hold minimum 1,5m afstand til dyrene ved passage.
  • Gå aldrig mellem en ko og hendes kalv
  • Tilbyd aldrig dyrene mad
  • Hunde skal ALTID være i kort snor og under kontrol
  • Din egen sikkerhed er vigtigst: Hvis der opstår en farlig situation med en hund, hvor en ko eller en hest går til angreb, så slip hunden løs med det samme og søg væk.
  • Hvis der sker en hændelse, så dokumenter hvad der er sket og kontakt hurtigst muligt Arealforvalteren på 21799228.

Hvorfor skal det hele hegnes ind?

Vi har hegnet området, for at vi har styr på vores kvæg og heste (og på sigt også grise), så de ikke vandrer ud på landmændenes marker eller i trafikken. Det kræver loven, trafiksikkerheden og det gode naboskab.
Vores hegn er så lave og stormaskede, at rå- og dåvildtet samt ræv og grævling kan passere ind og ud.

Faktisk har vi langt mindre hegn nu, end da vi havde kvæg, får og heste som en del af det traditionelle landbrug. Det skyldes, at arealet ikke længere er delt ind i en hel masse mindre indhegninger. Vi har fjernet kilometervis af hegn, som før var en barriere for både mennesker og naturudviklingen. Hegnet giver dyrene mulighed for et langt friere liv, end man nogensinde har kunnet tilbyde husdyr på Skovsgaard Gods. Det er vi stolte af.

Bliver der drevet jagt på Skovsgaard Gods?

Ja, det gør der i stærkt begrænset omfang. Jagten på godset har i mange år været forpagtet til en mindre gruppe lokale jægere, som driver en meget restriktiv jagt. Der skydes ingen fugle eller harer, kun dådyr i et omfang, som ikke har betydning for den meget store population i området. Jagtlejen udgør en væsentlig indkomst, som ikke nemt kan erstattes af andre indtægtskilder.

Dyrevelfærd

Når dyrene ikke bliver fodret om vinteren, sulter de så ikke?

Der er mad til dyrene i naturen året rundt – kunsten er blot at sørge for, at der ikke er for mange dyr til mængden af mad. Om sommeren skal der være så meget mad, at der ikke bliver spist op, selvom dyrene bliver tykke og får unger. Om vinteren skal der spises op, og menuen bliver lidt mindre delikat end frisk sommergræs og de tærer på deres fedtdepoter.

Vi holder løbende øje med både dyr og vegetation. Hvis det mod forventning skulle vise sig, at der sidst på vinteren alligevel ikke er føde nok til alle dyr, vil vi tage nogle individer ud, inden det kommer så vidt, at der er dyr, der sulter. Vi følger naturligvis gældende dansk lovgivning og derfor er der ingen dyr der må lide hos os.

I løbet af forår og sommer får dyrene unger, og derfor vil der være flere dyr til efteråret. I et helt naturligt system vil størsteparten af dyrene dø af sult med års mellemrum og i de mellemliggende år vil nogle af dyrene blive taget af rovdyr, bukke under for alderdom, sygdom eller pludselige skader. Sådan er det ikke på Skovsgaard Gods. Her sørger vi for at regulere antallet af dyr, inden det når så vidt. Kvæg og grise (når de kommer) vil blive slagtet først på efteråret, når de er i allerbedst form, og hestene vil blive sendt videre til andre naturprojekter eller slagtet.

Vi starter med at have færre dyr på arealet, end der er mad til om vinteren. Dette er for at sikre, at dyrene har overflod i tilvænningsperioden de første år. Der findes ikke standardberegninger på, hvor mange dyr, der kan helårsgræsse pr. hektar. Da alle arealer er forskellige og dyreflokke spiser forskelligt, skal vi derfor over årene opbygge viden om, hvor mange dyr der mad til på Skovsgaard.

Kan dyrene komme i læ på stald?

Dyrene kommer ikke på stald eller har adgang til læskur – til gengæld byder indhegningens 250 hektar på flere områder med læ og veldrænet bund, hvor dyrene kan søge hen i dårligt vejr. Der er mere end 9 km levende hegn og 60 ha skov på arealet. Med tiden vil de lysåbne arealer bliver bevokset med flere lægivende krat. Vores dyr er af racer, som er tilpasset et klima som det danske eller det, der er værre.

Du kan læse mere om kravene til udegående kvæg og heste på Fødevarestyrelsens hjemmeside her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Udegaaende-dyr.aspx

Bliver dyrene vandet?

Der er masser af naturligt vand i form af små grundvandsfødte vandhuller og vandløb på hele arealet, så dyrene kan selv finde vand. Når det er frostvejr, træder dyrene hul på isen og får derved adgang til vandet. Skulle det vise sig nødvendigt i forbindelse med ekstrem tørke eller hård frost, har vi naturligvis mulighed for at opsætte vandingstrug eller hjælpe med at få hul på isen.

Hvorfor er det så vigtigt, at dyrene ikke bliver fodret?

Det er der flere gode grunde til: Biodiversitet, dyrenes adfærd og publikums sikkerhed.

Biodiversitet: Dyrenes færdsel og fødesøgning er en vigtig del af økosystemet, da de øvrige arter igennem millioner af år er tilpasset det tempo og den variation, som dyrene æder med. Om sommeren er der overflod af blomster og efter vækstsæsonen, bruger dyrene et halvt års tid på at æde det føde der er tilgængeligt.
Hvis man fodrer dyrene, så begrænser eller stopper man deres naturlige fødesøgning og de øvrige arter der er afhængige i dyrenes græsning, bliver ladt i stikken.

Dyrenes trivsel: Kvæget og hestene lagrer ekstra fedt ved sommerens overflod og af hensyn til deres sundhedstilstand, er det vigtigt at de taber sig hen over vinteren. Hvis ikke de får lov til det, vil de udvikle livstilssygdomme og blive syge ligesom mange kæledyr er det.

Dyrenes adfærd: Hvis dyrene fodres, vil det påvirke deres adfærd og færdsel på området. I stedet for at vandre for at finde føde, vil de samle sig mere omkring foderstederne hvor de vil stresse hinanden pga. konkurrencen om føden.

Publikums sikkerhed: Vi ønsker ikke, at dyrene skal forbinde mennesker med mad, for så bliver de opsøgende, og sådan kan der opstå farlige situationer. Dyrene skal heller ikke være bange for mennesker. De skal helst være ligeglade med os.

Bliver syge dyr behandlet af dyrlæge?

Hvis vores dyr bliver syge, vil vi konsultere en dyrlæge. Dyrene bliver meget sjældent behandlet medicinsk, da den bedste måde at få robuste dyr, er at tage dyr ud der ikke er egnede til at være på arealet. Typisk vil mindre skader som sår og halthed blive fuldt i samråd med en dyrlæge. Hvis dyrene er i bedring, får de lov til at fortsætte, men forværres deres skade, vil de blive taget ud.

Vi har udvalgt robuste racer, der er velegnede til det frie liv, og erfaringer fra lignende forvaltning i både Danmark og udlandet viser, at dyrene har meget få problemer med sygdomme.

Vi overholder naturligvis reglerne om årligt dyrlægetilsyn.

Får hestene ordnet deres hove regelmæssigt?

Nej, det gør de ikke. Vores heste er en nøjsom race, som er velegnet til det frie liv uden menneskelig indblanding. De vandrer mange kilometer på varieret bund hver dag, og det giver tilstrækkeligt slid på hovene. For lange hove er et alvorligt problem for en hest, og skulle der være en hest, der ikke slider sine hove tilstrækkeligt, kan den naturligvis ikke leve det frie liv. Derfor vil den blive taget ud af flokken.

Får dyrene regelmæssig ormekur?

De virksomme stoffer i ormekur er desværre også virksomme overfor det mikroliv i dyrenes afføring, som danner livsgrundlag for en masse arter af insekter og biller, som igen er føde for en masse fugle. Og netop gødningen fra dyrene er en væsentlig grund til, at det er så vigtigt at have køer og heste i naturen.

Derfor vil vi helst undgå at give dyrene ormekur, og det vil heldigvis kun yderst sjældent være nødvendigt. I almindeligt heste- og kvæghold går dyrene meget, meget tættere, end de gør hos os. Derfor kommer de i tættere kontakt med deres afføring og er dermed langt mere udsatte for skadelige parasitter.

Dyrene har her på Skovsgaard også mulighed for at ”selvmedicinere” sig, da de har adgang til tannin-indholdige planter som kællingetand og agern.

Bliver dyrene indavlede?

Vi har flere ubeslægtede tyre på arealet, samt de ungtyre der er kønsmodne. Der vil kunne forekomme indavl på første led, men da vi tilfører nye handyr med års mellemrum når populationerne er på et lavt antal dyr, vil vi kunne sikre den genetiske variation.

Hvor tit bliver dyrene tilset?

De bliver tilset hver dag. Det siger dyrevelfærdsloven, at de skal, så det gør vi naturligvis. Men udover, at det er en lov, som skal overholdes, så giver det daglige tilsyn også en uvurderlig viden om dyrenes adfærd og arealets tilstand. Og når man nok er lidt mere end almindeligt begejstrede for naturen, er det daglige tilsyn altid en fornøjelse.

Hvor kommer dyrene fra?

Vores kvæg er en blanding af Skotsk Højland og Murray Grey. Vi hentede hele flokken fra Læsø i efteråret 2020. Flokken har gået i naturen hele året i et kvart årti, i et landskab og vegetation, som er mere nærringsfattigt og barsk end Skovsgaard Gods. Samtidig er det en meget rolig og harmonisk flok, som er vant til publikum.

Vores heste er Exmoorponyer som kommer fra forskellige steder. Nogle af hestene har i en kort periode været på private hænder, efter at være blevet redet fra den tragiske vanrøgtssag på Faurholtvej og de andre heste kommer fra Molslaboratoriet, hvor de ligeledes har været på private hænder i en kort periode.
Fælles for alle hestene er, at de ikke trivedes i menneskehænder, så de daværende ejere ønskede at de skulle leve vildt igen, da de tidligere har levet et frit liv på naturarealer hele året i mange generationer. Vi ved derfor, at de er robuste nok til at klare sig på vores arealer.
https://www.dn.dk/nyheder/abby-og-bubblegum-ville-ikke-vaere-rideheste-nu-skal-de-gore-naturen-vildere-pa-langeland/?fbclid=IwAR2DlYZwQvhbU2o4MLuY9iRA4ziQtbWc5f4Ft1GcScxeKJ6HKEo2dbJ9sVg]

Biodiversitet og naturforvaltning

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er et mylder af liv

Et af målene med en vildere natur er at give plads til, at alle arterne kan leve under mere naturlige forhold. Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende. Det er variationen af naturområder og levesteder for arterne, og det er de samspil mellem arter og processer, der er i naturen.

Biodiversitet har betydning for, hvordan økosystemerne fungerer. For når levesteder forsvinder, forsvinder arter. Det kan ødelægge de fødekæder, arterne indgår i. Og når fødekæden knækker, bliver det endnu sværere for arter at overleve.

Først og fremmest er tabet af biodiversitet tab af en mangfoldighed og rigdom, der har en stor værdi i sig selv. Det er trist, hvis vi i fremtiden ikke kan opleve en rig og vild natur. Derudover kan det få stor betydning for vores trivsel og velfærd.

Biodiversiteten er grundlaget for en lang række ’tjenester’, vi mennesker nyder gavn af. Fx bestøver bier og andre insekter afgrøder, der giver os mad. Regnorme og andre organismer omsætter visne blade til frugtbar muld. Naturområder beskytter grundvandet mod forurening med sprøjtegifte.

Samtidig er mere natur en helt central del af løsningen på klimakrisen, skriver FN’s klimapanel i en videnskabelig rapport. Havet, græsland, urørt skov og vådområder er nemlig de mest effektive midler, vi kender, til at hive CO2 ud af atmosfæren og lave varige bindinger af den. Når naturen optager og lagrer CO2, afhjælper naturen den massive belastning af klimaet, som CO2-gassen udgør. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi får beskyttet de naturområder, vi allerede har og får skabt nye naturområder og skove.

Kan I ikke bare lade naturen passe sig selv?

Hvis naturen i Danmark havde gode grundvilkår med masser af plads og vildtlevende store græsædende dyr, ville den ganske givet godt kunne klare sig selv. Men det har den ikke.

90% af Danmarks areal er landbrug, bebyggelse, produktionsskov, hårdt udnyttet natur og infrastruktur. De øvrige 8-9% er natur uden tilstrækkelig forvaltning.
Vores overordnede arealdisponering har medført, at naturen trives nærmest ingen steder i Danmark, da arealet enten er produktionsareal, overgræsset eller undergræsset natur.
De rammer har den betydning, at vi ikke kan overlade naturen til sig selv. Det vil ikke komme til at være godt for biodiversiteten, for de store planteædere har vi fået fordrevet fra eller gjort ubetydelige i det danske landskab.

Derfor står vi midt i en kæmpe biodiversitetskrise, hvor vi mister art efter art. Det er den udvikling, vi vil være med til at bremse. Så vi giver naturen en hjælpende hånd til at genskabe naturlige dynamikker og processer, som giver livsvilkår for mange flere arter.

Hvis vi undlod at sætte de store planteædere ud og lod hele arealet ligge, ville vi få et meget fattigere areal. Hjortevildtet kan ikke hamle op med græsset, som så vil udkonkurrere den mangfoldighed af urter, som er livsgrundlaget for mange insekter og fugle.

Vores skove er plantede produktionsskove, som ganske vist har været drevet under hensyn til naturen i mange år. Alligevel er de stringente og ensartede, og naturen har brug for uorden og forskellighed. Det skaber de græssende dyr sammen med den veteranisering, vi har udført. De græssende dyr er også med til at holde skoven mere åben og lys, hvilket giver meget bedre livsbetingelser for alle de planter, dyr og svampe, vi gerne vil have i skovene. Uden dyrene vil vi med tiden få nogle meget tætte og mørke skove, som levner meget få levesteder i forhold til en lysere skov.

Samtidig mangler vi i den grad afføring fra store dyr i vores landskab. Der er utroligt meget liv i en kokasse eller hestepære – biller, fluer, svampe, bakterier, larver og meget andet liv er afhængig af de store dyrs efterladenskaber. Og alle disse små dyr og organismer er til gengæld en vigtig fødekilde for større dyr. Men det kræver, at der er efterladenskaber i naturen hele året – også om vinteren.

Læs mere om vigtigheden af lort i landskabet i denne artikel fra Videnskab.dk https://videnskab.dk/naturvidenskab/helt-vanvittigt-dna-detektiver-afsloerer-rigt-dyreliv-i-kokasser

Er der tale om vilde dyr?

Både og. Der er masser af vilde dyr i indhegningen. Rådyr og dådyr kan frit passere hegnet. Vi har grævlinge, harer, ræve, havørne og mange andre dyr, som er kommet af sig selv og lever et helt frit vildt liv på Skovsgaard. Når forlader området, lever de også et frit liv, men med de udfordringer der er i et kulturlandskab, pga. jagt, trafik og store ændringer i deres levesteder i forbindelse med høst af afgrøder og pløjning af marker etc.

Og så har vi heste og kvæg (og på sigt grise), som lever et frit liv i en meget stor indhegning. De er så vilde, som de kan blive inden for gældende lovgivning, da de lovgivningsmæssigt er klassificerede som husdyr.

De er dog heller ikke tamme eller vant til mennesker. Vores heste og kvæg har levet frit i naturområder med minimal indblanding fra mennesker i mange generationer. De passer til et frit liv året rundt i det danske klima, og de har i flere generationer levet et liv i flokke, hvor de kan udleve deres naturlige adfærd både i forhold til socialisering i flokken og i deres søgning efter føde.

Hvorfor har I lavet så mange ødelæggelser i skoven?

Lige, sunde træer er gode i tømmerproduktion, men de tilbyder ikke mange levesteder for svampe, insekter og fugle. De trives nemlig bedst i gamle, skadede eller væltede træer. Det er også derfor, det er vigtigt med mere dødt ved og hule træer i skovene.

Der opstår naturlige skader på træer ved stormfald, lynnedslag og når dyr spiser, hakker og vælter træer. Når man veteraniserer efterligner man de naturlige skader, men mere målrettet eller i større skala.

I det tidlige forår 2021 gennemførte vi en større veteranisering i bl.a. Konabbe Skov, hvor mange træer blev væltet, knækket og på anden måde beskadiget. Det ser ud til at være voldsomt, rodet og tilfældigt. De veteraniserede træer er nøje udvalgte for at skabe mere lys i skoven og mere variation i skovbunden. Der er primært udvalgt gode, sunde træer, hvor der i forvejen ikke var mange levesteder og arter.

https://www.youtube.com/watch?v=HNzAkVimvcg

Hvorfor bruge store gravemaskiner til veteranisering?

Et af formålene med Skovsgaard Vildgræsning er at blive klogere og dele ud af vores erfaringer. Traditionelt veteraniserer man træer med motorsav. Med motorsaven kan man arbejde meget præcist og det kan være den bedste løsning ved mindre opgaver, eller når opgaven kræver stor præcision. Men når man skal veteranisere i så stor skala, som vi har gjort på Skovsgaard Gods, bliver det en meget dyr og langsom løsning – som ovenikøbet indebærer en sikkerhedsrisiko for skovarbejderen. Selv for den mest rutinerede skovarbejder med det bedste sikkerhedsudstyr er det ikke ufarligt at klatre rundt i et stort træ med en startet motorsav.

Derfor har vi med støtte fra Gubra fået mulighed for at afprøve en anden type af veteranisering, nemlig med en stor gravemaskine, der udfører arbejdet, mens føreren sidder i sikkerhed i sit førehus. Vi udførte den første test i det tidlige forår 2021. https://www.skovsgaard.dn.dk/det-sker/nyheder/nyt-samarbejde-mellem-skovsgaard-gods-og-gubra/ Vi følger udviklingen tæt, og analyserer de økonomiske og sikkerhedsmæssige aspekter af metoden.

Der bliver talt meget om ådsler i naturen. Kan vi opleve ådsler på Skovsgaard?

Ådsler er utroligt vigtige i naturen. Der er masser af insekter og fugle, der lever af ådsler, og mange af dem er truede eller forsvundet fra dansk natur, netop fordi, vi ikke har særligt mange ådsler i landskabet.

Som reglerne er på nuværende tidspunkt, må der ikke ligge ådsler fra husdyr i naturen. Dette skyldes hensynet til landbruget, og på Skovsgaard Gods følger vi naturligvis lovgivningen. Men det er ingen hemmelighed, at vi gerne ville have lov til at lade aflivede dyr ligge på arealet til gavn og glæde for biodiversiteten.

De vildtlevende dyr (rå- og dåvildt, fugle og andre smådyr) får lov at blive liggende. Men man skal være hurtig for at se dem, for de bliver hurtigt spist og nedbrudt.

Vil den naturlige hydrologi blive genoprettet på Skovsgaard Gods?

Vand i landskabet er vigtigt for naturen – og kontrol af vandet i landskabet er vigtigt for landbruget. En del af hemmeligheden bag dansk landbrugs succes er, at vi gennem århundreder har været dygtige til at dræne og tæmme vores åer, søer og vandløb. Det har naturen betalt en høj pris for. Derfor er det afgørende vigtigt for biodiversiteten, at vi slipper vandet løs. Men der er lovgivning og hensyn til naboer, der skal følges. Svaret er derfor, at vi genopretter hydrologien i det omfang, vi kan indenfor lovens rammer.

Hvorfor laver I helårsgræsning uden tilskudsfoder i stedet for almindelig naturpleje med sommergræsning?

Helårsgræsning er det absolut bedste virkemiddel for den brede biodiversitet der er her i Danmark.

Hvis du vil læse mere om, hvorfor græsning er så vigtigt, har Verdens Skove lagt en fin artikel på sin hjemmeside:

https://www.verdensskove.org/hvad-goer-vi/vild-dansk-natur/naturforvaltning/passiv-eller-aktiv-rewilding

Københavns Kogræsserlaug har ligeledes lavet en god forklaring her:

https://kkgl.dk/dyr-og-natur/helaarsgraesning/

Hvilken forvaltningsform anvendes?

Skovsgaard Vildgræsning bliver forvaltet forskelligt fra mere traditionel naturpleje, da vi har mere fokus på at opnå så naturlige processer som muligt, end fokus på faste mål.
Denne metode gør, at man ikke helt ved hvad man får, da det er naturen som viser vejen inden for de rammer vi udstikker. Vi er dog ganske rolige, og vi forventer ikke at miste nogen arter på arealet.
kvæg og heste bliver forvaltet proaktivt, ved at vi med års mellemrum tager en meget stor mængde dyr ud i løbet af efteråret. De øvrige år er det kun enkelte tyre som bliver taget ud til konsum.
Denne metode bevirker at mængden af dyr på arealet svinger,- præcis som den vil gøre under mere naturlige forhold.
De dyr der tages ud, bliver enten solgt til andre naturprojekter eller til konsum.

Økonomi

Hvem ejer Skovsgaard Gods?

Skovsgaard Gods blev testamenteret til Danmarks Naturfond i 1979 af Frk. Ellen Fuglede, som ønskede at sikre, at ejendommen og naturen efter hendes død ikke blev udnyttet eller bebygget, men forblev på naturbevarende hænder. Fonden er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening med det formål at sikre danske naturperler gennem opkøb og arv.

Fonden ejer i dag 19 naturområder i hele Danmark foruden Skovsgaard Gods.

Danmarks Naturfond er en erhvervsdrivende fond, som på trods af nære organisatoriske og historiske bånd til Danmarks Naturfredningsforening er juridisk og økonomisk uafhængig.

Natruformidlingsværkstedet på godset drives og finansieres af Danmarks Naturfredningsforening.

Handler det dybest set ikke bare om at hente flest mulig støttekroner hjem?

Ja, selvfølgelig skal vi optimere økonomien inden for de rammer, som naturforvaltningen giver plads til.

Vi modtager både grundbetaling og pleje-græs støtte på arealerne, da vi er kommet ind i en ordning der dispenserer fra de strenge og naturuegnede krav der følger med grundbetaling.
Vi har fast græsningstryk på minimum 0,3 storkreatur pr ha.

Hvordan er projektet finansieret?

På sigt skal projektet være økonomisk selvbærende og en del af driften på Skovsgaard Gods. Vi er dog så heldige, at vi har modtaget en række generøse donationer til etablering og indsamling og deling af viden.

Den Danske Naturfond har doneret 1,25 millioner kroner til etablering af hegn og indkøb af dyr.

  1. Juni Fonden har doneret i alt 2 millioner over tre år til Skovsgaard Gods og SEGES til et vidensprojekt, hvor vi opsamler og deler den viden og erfaringer, vi gør os i projektets første år. Der er særligt fokus på økonomi, praktiske erfaringer og vidensdeling til andre projekter, som ønsker at gøre noget lignende.

Det private firma Gubra har doneret 500.000 kroner til etablering af frøproduktion, test af metoder til veteranisering med gravemaskiner og genetablering af naturlig hydrologi.

De løbende driftsudgifter til lønninger, vedligehold af hegn, dyrlæge og så videre kommer fra Skovsgaard Gods’ almindelige drift. Her kommer indtægterne blandt andet fra salg af kød fra naturprojektet samt indtægter fra turisme.

Er det et naturprojekt, når I sælger kød?

Ja, det mener vi bestemt. Vi prioriterer naturen, biodiversitet og dyrevelfærd højst, men vi har også en økonomisk virkelighed, vi skal forholde os til. Skovsgaard Gods er en kommerciel virksomhed. Vores medarbejdere skal have løn, vores leverandører skal betales, vores bygninger skal vedligeholdes og SKAT skal have sit. Det kræver indtægter, og kødsalget er én af flere indtægtskilder.

Set med naturens briller ville det måske være bedst, hvis der slet ikke var kommercielle interesser inde over. Men det er helt sikkert, at det, vi gør nu, er bedre end det, vi gjorde før. Og hvis vi kan være med til at vise en økonomisk bæredygtighed i projektet og dermed vise andre landbrug en vej mod bedre natur og større biodiversitet har vi opnået meget.

Er det en spareøvelse i forhold til en traditionel kødproduktion?

Vi sparer en hel del penge og tid på, at vi ikke skal fodre dyr om vinteren og flytte mellem folde. Til gengæld har vi langt færre dyr end i en traditionel kødproduktion, så indtægterne er mindre. Derudover er indtægterne få de fleste år og med års mellemrum større, så de vil ikke kunne fungere som en stabil indtægt over tid.

Dertil kommer, at vi bruger betragtelige mængder tid hver dag på tilsyn med dyrene og med at holde øje med udviklingen på området.

Har du ikke fået svar på dine spørgsmål?

Så kan du kontakte Arealforvalteren på 62571415 eller kontor@dknf.dk