Biodiversitet og vildgræsning
Oftest stillede spørgsmål om biodiversitet og vildgræsning.Hvad er biodiversitet?
Biodiversitet er et mylder af liv.
Et af målene med en vildere natur er at give plads til, at alle arterne kan leve under mere naturlige forhold. Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende. Det er variationen af naturområder og levesteder for arterne, og det er de samspil mellem arter og processer, der er i naturen.
Biodiversitet har betydning for, hvordan økosystemerne fungerer. For når levesteder forsvinder, forsvinder arter. Det kan ødelægge de fødekæder, arterne indgår i. Og når fødekæden knækker, bliver det endnu sværere for arter at overleve.
Først og fremmest er tabet af biodiversitet tab af en mangfoldighed og rigdom, der har en stor værdi i sig selv. Det er trist, hvis vi i fremtiden ikke kan opleve en rig og vild natur. Derudover kan det få stor betydning for vores trivsel og velfærd.
Biodiversiteten er grundlaget for en lang række ’tjenester’, vi mennesker nyder gavn af. Fx bestøver bier og andre insekter afgrøder, der giver os mad. Regnorme og andre organismer omsætter visne blade til frugtbar muld. Naturområder beskytter grundvandet mod forurening med sprøjtegifte.
Samtidig er mere natur en helt central del af løsningen på klimakrisen, skriver FN’s klimapanel i en videnskabelig rapport. Havet, græsland, urørt skov og vådområder er nemlig de mest effektive midler, vi kender, til at hive CO2 ud af atmosfæren og lave varige bindinger af den. Når naturen optager og lagrer CO2, afhjælper naturen den massive belastning af klimaet, som CO2-gassen udgør. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi får beskyttet de naturområder, vi allerede har og får skabt nye naturområder og skove.
Kan I ikke bare lade naturen passe sig selv?
Hvis naturen i Danmark havde gode grundvilkår med masser af plads og vildtlevende store græsædende dyr, ville den ganske givet godt kunne klare sig selv. Men det har den ikke.
90% af Danmarks areal er landbrug, bebyggelse, produktionsskov, hårdt udnyttet natur og infrastruktur. De øvrige 8-9% er natur uden tilstrækkelig forvaltning.
Vores overordnede arealdisponering har medført, at naturen trives nærmest ingen steder i Danmark, da arealet enten er produktionsareal, overgræsset eller undergræsset natur.
De rammer har den betydning, at vi ikke kan overlade naturen til sig selv. Det vil ikke komme til at være godt for biodiversiteten, for de store planteædere har vi fået fordrevet fra eller gjort ubetydelige i det danske landskab.
Derfor står vi midt i en kæmpe biodiversitetskrise, hvor vi mister art efter art. Det er den udvikling, vi vil være med til at bremse. Så vi giver naturen en hjælpende hånd til at genskabe naturlige dynamikker og processer, som giver livsvilkår for mange flere arter.
Hvis vi undlod at sætte de store planteædere ud og lod hele arealet ligge, ville vi få et meget fattigere areal. Hjortevildtet kan ikke hamle op med græsset, som så vil udkonkurrere den mangfoldighed af urter, som er livsgrundlaget for mange insekter og fugle.
Vores skove er plantede produktionsskove, som ganske vist har været drevet under hensyn til naturen i mange år. Alligevel er de stringente og ensartede, og naturen har brug for uorden og forskellighed. Det skaber de græssende dyr sammen med den veteranisering, vi har udført. De græssende dyr er også med til at holde skoven mere åben og lys, hvilket giver meget bedre livsbetingelser for alle de planter, dyr og svampe, vi gerne vil have i skovene. Uden dyrene vil vi med tiden få nogle meget tætte og mørke skove, som levner meget få levesteder i forhold til en lysere skov.
Samtidig mangler vi i den grad afføring fra store dyr i vores landskab. Der er utroligt meget liv i en kokasse eller hestepære – biller, fluer, svampe, bakterier, larver og meget andet liv er afhængig af de store dyrs efterladenskaber. Og alle disse små dyr og organismer er til gengæld en vigtig fødekilde for større dyr. Men det kræver, at der er efterladenskaber i naturen hele året – også om vinteren.
Læs mere om vigtigheden af lort i landskabet i denne artikel fra Videnskab.dk https://videnskab.dk/naturvidenskab/helt-vanvittigt-dna-detektiver-afsloerer-rigt-dyreliv-i-kokasser
Er der tale om vilde dyr?
Både og. Der er masser af vilde dyr i indhegningen. Rådyr og dådyr kan frit passere hegnet. Vi har grævlinge, harer, ræve, havørne og mange andre dyr, som er kommet af sig selv og lever et helt frit vildt liv på Skovsgaard. Når forlader området, lever de også et frit liv, men med de udfordringer der er i et kulturlandskab, pga. jagt, trafik og store ændringer i deres levesteder i forbindelse med høst af afgrøder og pløjning af marker etc.
Og så har vi heste og kvæg (og på sigt grise), som lever et frit liv i en meget stor indhegning. De er så vilde, som de kan blive inden for gældende lovgivning, da de lovgivningsmæssigt er klassificerede som husdyr.
De er dog heller ikke tamme eller vant til mennesker. Vores heste og kvæg har levet frit i naturområder med minimal indblanding fra mennesker i mange generationer. De passer til et frit liv året rundt i det danske klima, og de har i flere generationer levet et liv i flokke, hvor de kan udleve deres naturlige adfærd både i forhold til socialisering i flokken og i deres søgning efter føde.
Hvorfor har I lavet så mange ødelæggelser i skoven?
Lige, sunde træer er gode i tømmerproduktion, men de tilbyder ikke mange levesteder for svampe, insekter og fugle. De trives nemlig bedst i gamle, skadede eller væltede træer. Det er også derfor, det er vigtigt med mere dødt ved og hule træer i skovene.
Der opstår naturlige skader på træer ved stormfald, lynnedslag og når dyr spiser, hakker og vælter træer. Når man veteraniserer efterligner man de naturlige skader, men mere målrettet eller i større skala.
I det tidlige forår 2021 gennemførte vi en større veteranisering i bl.a. Konabbe Skov, hvor mange træer blev væltet, knækket og på anden måde beskadiget. Det ser ud til at være voldsomt, rodet og tilfældigt. De veteraniserede træer er nøje udvalgte for at skabe mere lys i skoven og mere variation i skovbunden. Der er primært udvalgt gode, sunde træer, hvor der i forvejen ikke var mange levesteder og arter.
https://www.youtube.com/watch?v=HNzAkVimvcg
Hvorfor bruge store gravemaskiner til veteranisering?
Et af formålene med Skovsgaard Vildgræsning er at blive klogere og dele ud af vores erfaringer. Traditionelt veteraniserer man træer med motorsav. Med motorsaven kan man arbejde meget præcist og det kan være den bedste løsning ved mindre opgaver, eller når opgaven kræver stor præcision. Men når man skal veteranisere i så stor skala, som vi har gjort på Skovsgaard Gods, bliver det en meget dyr og langsom løsning – som ovenikøbet indebærer en sikkerhedsrisiko for skovarbejderen. Selv for den mest rutinerede skovarbejder med det bedste sikkerhedsudstyr er det ikke ufarligt at klatre rundt i et stort træ med en startet motorsav.
Derfor har vi med støtte fra Gubra fået mulighed for at afprøve en anden type af veteranisering, nemlig med en stor gravemaskine, der udfører arbejdet, mens føreren sidder i sikkerhed i sit førehus. Vi udførte den første test i det tidlige forår 2021. https://www.skovsgaard.dn.dk/det-sker/nyheder/nyt-samarbejde-mellem-skovsgaard-gods-og-gubra/ Vi følger udviklingen tæt, og analyserer de økonomiske og sikkerhedsmæssige aspekter af metoden.
Der bliver talt meget om ådsler i naturen. Kan vi opleve ådsler på Skovsgaard?
Ådsler er utroligt vigtige i naturen. Der er masser af insekter og fugle, der lever af ådsler, og mange af dem er truede eller forsvundet fra dansk natur, netop fordi, vi ikke har særligt mange ådsler i landskabet.
Som reglerne er på nuværende tidspunkt, må der ikke ligge ådsler fra husdyr i naturen. Dette skyldes hensynet til landbruget, og på Skovsgaard Gods følger vi naturligvis lovgivningen. Men det er ingen hemmelighed, at vi gerne ville have lov til at lade aflivede dyr ligge på arealet til gavn og glæde for biodiversiteten.
De vildtlevende dyr (rå- og dåvildt, fugle og andre smådyr) får lov at blive liggende. Men man skal være hurtig for at se dem, for de bliver hurtigt spist og nedbrudt.
Vil den naturlige hydrologi blive genoprettet på Skovsgaard Gods?
Vand i landskabet er vigtigt for naturen – og kontrol af vandet i landskabet er vigtigt for landbruget. En del af hemmeligheden bag dansk landbrugs succes er, at vi gennem århundreder har været dygtige til at dræne og tæmme vores åer, søer og vandløb. Det har naturen betalt en høj pris for. Derfor er det afgørende vigtigt for biodiversiteten, at vi slipper vandet løs. Men der er lovgivning og hensyn til naboer, der skal følges. Svaret er derfor, at vi genopretter hydrologien i det omfang, vi kan indenfor lovens rammer.
Hvorfor laver I helårsgræsning uden tilskudsfoder i stedet for almindelig naturpleje med sommergræsning?
Helårsgræsning er det absolut bedste virkemiddel for den brede biodiversitet der er her i Danmark.
Hvis du vil læse mere om, hvorfor græsning er så vigtigt, har Verdens Skove lagt en fin artikel på sin hjemmeside:
Københavns Kogræsserlaug har ligeledes lavet en god forklaring her:
https://kkgl.dk/dyr-og-natur/helaarsgraesning/
Hvilken forvaltningsform anvendes?
Skovsgaard Vildgræsning bliver forvaltet forskelligt fra mere traditionel naturpleje, da vi har mere fokus på at opnå så naturlige processer som muligt, end fokus på faste mål.
Denne metode gør, at man ikke helt ved hvad man får, da det er naturen som viser vejen inden for de rammer vi udstikker. Vi er dog ganske rolige, og vi forventer ikke at miste nogen arter på arealet.
Kvæg og heste bliver forvaltet proaktivt, ved at vi med års mellemrum tager en meget stor mængde dyr ud i løbet af efteråret. De øvrige år er det kun enkelte tyre som bliver taget ud til konsum.
Denne metode bevirker at mængden af dyr på arealet svinger,- præcis som den vil gøre under mere naturlige forhold.
De dyr der tages ud, bliver enten solgt til andre naturprojekter eller til konsum.